
A Tænd/sluk -knap
Tryk på denne knap for at tænde eller slukke for vaskemaskinen.
B Programknap
Drej knappen for at vælge et program. LED'en lyser op for at angive det valgte program, og forindstillingerne til det valgte program vises på displayet.
C Start/Pause -knap
Tryk på denne knap for at starte vaskeprogrammet eller sætte det på pause.
D Ekstra indstillinger og funktioner
Tryk på knappen for at bruge en ekstra indstilling eller funktion. Tryk på og hold knappen nede i 3 sekunder for at bruge en ekstra indstilling eller funktion med en stjerne.
Når de ekstra indstillinger og funktioner aktiveres, lyser LED'erne på knapperne og det tilsvarende symbol.
Der henvises til afsnittet Ekstra indstillinger og funktioner for yderligere oplysning.
E Knapper til tilpasning af vaskeprogram
Tryk på disse knapper for at ændre den forindstillede vandtemperatur og centrifugeringshastighed for det valgte program.
F Kontrolknapper til ezDispense
Disse knapper kan bruges til at styre funktionerne for systemet til automatisk dispensering af vaskemidler ved navn ezDispense. Tryk på knappen ζ (dispenser 1) eller η (dispenser 2) for at indstille en type vaskemiddel og mængden heraf for den valgte dispenser.
Der findes flere oplysninger om ezDispense-systemet i instruktionerne til ezDispense under afsnittet Tilføjelse af vaskemidler og skyllemidler.
G Tids- og statusdisplay
Displayet viser indstillingerne, den resterende vasketid, valgmuligheder og statusmeddelelser. Når apparatet tændes, lyser standardindstillingerne på displayet.
Mens vægten af vasketøjet registreres automatisk, blinker displayet på kontrolpanelet.