Forsøg ikke at adskille eventuelle paneler eller skille maskinen ad. Anvend ikke skarpe genstande på kontrolpanelet for at betjene maskinen.
Undlad at reparere eller udskifte apparatets dele. Alle reparationer og alt servicearbejde skal udføres af kvalificerede serviceteknikere, medmindre andet specifikt anbefales i denne brugervejledning. Brug kun autoriserede fabriksdele.
Hold området under og rundt om apparatet frit for brændbare materialer, såsom fnug, papir, klude, kemikalier osv.
Anbring ikke kæledyr eller andre dyr i apparatet.
Efterlad ikke produktets luge åben. Børn kan hænge i lugen eller kravle ind i produktet, og komme til skade eller forårsage produktskade.
Stik aldrig hænderne ind i maskinen, mens den kører. Vent, indtil tromlen er standset helt.
Vask eller tør aldrig tøj, der er blevet vasket i, renset i, skyllet i eller påført brandfarlige eller eksplosive substanser (f.eks. voks, olie, maling, benzin, fedtopløser, rensevæske, kerosen, vegetabilsk olie, madolie osv.). Forkert brug kan medføre brand eller eksplosion.
Apparatets stik skal tages ud i tilfælde af oversvømmelse. Kontakt et LG Electronics-kundesupportcenter.
Tryk ikke ned på apparatets luge, når den står åben.
Brug ikke brændbar gas og brændbare substanser (benzol, benzin, fortynder, råolie, alkohol osv.) i nærheden af produktet.
Hvis afløbsslangen eller indløbsslangen fryser til om vinteren, må apparatet først bruges, når disse er tøet op.
Opbevar alle vaskemidler, blødgøringsmidler og blegemidler utilgængeligt for børn.
Stikket og apparatets knapper må ikke berøres med våde hænder.
Undlad at bøje kablet for meget eller at anbringe noget tungt på det.